Forecast Studiet
Et klinisk forsøg om glukoseforudsigelse ved hjælp af maskinlæring hos personer med type 1-diabetes.
Vi søger voksne med type 1-diabetes, der vil deltage i et klinisk forsøg med en ny “Forecast”-funktion i Hedia-appen (Hedia Diabetes Assistant).
Forecast-funktionen bruger kunstig intelligens (AI) til at forudsige, hvordan dit glukose udvikler sig i den nærmeste fremtid. Funktionen bliver indbygget i Hedia-appen og kan give et bud på dine glukoseværdier 30 minutter frem i tiden.
Vil du vide mere - eller har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os:
Email: forecast@hedia.com
Telefon: 93 10 33 15
Hverdage i tidsrummet 10-17
Studiet er godkendt af Den Videnskabsetiske Medicinske Komité (sagsnummer 16-0300-9) samt Lægemiddelstyrelsen (ref. 2025101483).
Formålet med forsøget er at undersøge sikkerheden ved at bruge Forecast, om den fungerer i praksis, samt om den kan bidrage til bedre behandlingsresultater hos personer med type 1-diabetes. Vi vil også undersøge, om kombinationen af Forecast og Hedia-appens insulinberegner kan hjælpe personer med type 1-diabetes til at træffe bedre beslutninger om deres insulinbehandling.
Deltagerinformation
Her kan du lase alle oplysninger om, hvad forsøget går ud på, hvad det indebærer at deltage, og hvilke rettigheder du har som deltager.
Se deltagerinformation her
Brugermanual
Her kan du finde brugermanualen, der hjælper dig godt i gang med appen og giver svar på de mest almindelige spørgsmål. Manualen kan også bruges som støtte undervejs i forsøget.
Se brugermanual her
Træningsmateriale
Her finder du vejledninger og instruktioner, som hjælper dig undervejs i forsøget. Den indeholder blandt andet information om kulhydrattælling, Hedia Diabetes Assistant, forsøgsdesignet og Forecast funktionen.
Se Træningsmateriale her